En ny gruppe kvinder skal snart i gang med uddannelsen til at blive bydelsmor i Tilst. De håber på at kunne gøre en forskel for kvinder, der har svært ved at navigere i de danske offentlige systemer.

Tekst: Maja Lorentzen. Foto: Bydelsmø­drenes land­sor­gan­i­sa­tion

Siden 2008 har Bydelsmø­dre-pro­jek­tet gjort en kæmpe forskel for kvin­der lan­det over. Seniorkon­sulent i Bydelsmø­drenes landssekre­tari­at, Zelj­ka Secer­be­gov­ic, fork­lar­er, at det, som bydelsmø­drene kan, er helt unikt.

”De fun­ger­er som et bindeled, der ikke i forve­jen eksis­ter­er, mellem kvin­derne og sam­fun­det. De kan sim­pelthen nå de kvin­der, som det offentlige ikke selv kan nå.” siger hun.

Tilst har allerede en stærk gruppe kvin­der, der er uddan­net bydelsmø­dre, men nu er tiden inde til at sup­plere dem med et nyt hold. Der er en god gruppe af kvin­der, der har meldt sig, heri­b­landt Fouzia Sørensen, Ner­min Yahya og Mari­am Taher. De glæder sig alle tre til at komme i gang, så de kan hjælpe kvin­derne i Tilst.

”Alle kvin­der skal have mod. Det er en af årsagerne til, at jeg gerne vil være bydelsmor,” fortæller Fouzia Sørensen.

Bro mellem kvinderne og samfundet

Ifølge Zelj­ka Secer­be­gov­ic find­es der en stor gruppe af kvin­der – typisk etniske minoritet­skvin­der, som har en stor mist­il­lid til de offentlige sys­te­mer, for­di det er de vant til at have fra de lande, hvor de kom­mer fra. Og det er her, hvor bydelsmø­drene kan hjælpe.

”Kvin­den kan fx være bange for at tale en pæd­a­gog på skolen om, at hun har nogle udfor­dringer i forhold til opdragelse eller at sætte grænser. Hun frygter at blive stem­plet som en dårlig mor, og at kom­munen så vil komme og fjerne hen­des børn,” fortæller Zelj­ka Secer­be­gov­ic og fort­sæt­ter:

”Bydelsmø­drene kan så sætte ord på, at kom­munen gerne vil hjælpe, og der ikke er noget farligt i at tale med dem. De kan give kvin­derne viden om, at social­råd­giverne ikke er fjen­den. De er med til at ned­bryde mist­il­li­den, og de byg­ger derved bro mellem kvin­derne og sam­fun­det.”

Relationer skaber udvikling

Både Fouzia Sørensen og Mari­am Taher kan se et stort poten­tiale i at hjælpe de kvin­der, der har haft svært ved at falde til i det danske sam­fund.

”Det er svært, når der er kon­tro­vers mellem den kul­tur, man kom­mer fra og så den danske kul­tur,” fork­lar­er Fouzia Sørensen.

Hun er selv bosat i Langkær­parken med sin mand, og hun vil meget gerne være med til at løse nogle af de udfor­dringer, der er i området.

”Det er godt, at vi som kvin­der kan hjælpe dem, der bor her. Det skaber rela­tion­er, og det giv­er kvin­derne psykisk og social udvikling. Og det kom­mer til at påvirke deres børn. Det giv­er også dem en forståelse af, hvor­dan det er i Dan­mark,” fork­lar­er Fouzia Sørensen.

Hvis man hverken kan dan­sk eller engel­sk, er det især svært at finde sig til rette i Dan­mark. Det håber Mari­am Taher, at hun kan hjælpe kvin­derne med, da hun til daglig arbe­jder som tolk.

”Jeg taler dan­sk, ara­bisk, kur­disk og engel­sk. Så jeg håber meget på, at jeg kan hjælpe nogle af kvin­derne med at forstå det danske sprog. Og hvis der er noget, de er i tvivl om, kan jeg under­søge det for dem og hjælpe dem videre,” siger Mari­am Taher.

”Jeg kunne selv have brugt en bydelsmor”

Ner­min Yahya kan nikke genk­endende til, hvad Zelj­ka Secer­be­gov­ic fortæller om, at det kan være svært at komme til et nyt land, hvor alt fun­ger­er anderledes.

”Det er svært at forstå alle tin­gene i Dan­mark, og især sys­temet er meget kom­pliceret. Alt er på inter­net­tet, og det er en udfor­dring, når man ikke er vant til det, der hvor man kom­mer fra,” fortæller hun.

Ner­min Yahya kom selv til Dan­mark i 2015, og hun kan lev­ende erindre, hvor­dan det er at komme til et land, hvor alt er anderledes.

”Jeg kunne ikke snakke dan­sk, og jeg havde ingen ven­ner. Der var ingen, der kunne hjælpe mig. Jeg havde rigtig mange udfor­dringer,” husker hun og fort­sæt­ter:

”Jeg kunne godt selv have brugt en bydelsmor den­gang. Der­for vil jeg gerne hjælpe andre kvin­der, der står i samme sit­u­a­tion, som jeg gjorde. Og der er mange kvin­der her i Tilst, der kan få glæde at få hjælp af en bydelsmor.”

Få muligheden for at gøre en forskel

Er du inter­esseret i at blive bydelsmor? Så kan du stadig nå at være med. Kon­takt bolig­so­cial medar­be­jder og pro­jek­tled­er Anne Dix­gaard på tlf. 60294145 eller mail: ald@AL2bolig.dk og sæt kryds i kalen­deren den 24. feb­ru­ar kl. 16–18, hvor der er infomøde i Bydelshuset.

Alle etniciteter er velkomne

Selvom bydelsmø­drenes ind­sats primært er mål­ret­tet etniske minoritet­skvin­der, er der også mange etniske majoritet­skvin­der, der har glæde af at tale med en bydelsmor. Så er du etnisk dan­sk, er du også mere end velkom­men til at uddanne dig til bydelsmor eller kon­tak­te en bydelsmor for at få en snak, fork­lar­er Zelj­ka Secer­be­gov­ic.

På land­splan:

  • Er der over 600 aktive Bydelsmø­dre.
  • Er der knap 40 Bydelsmø­dregrup­per fordelt i hele Dan­mark
  • taler Bydelsmø­drene 54 forskel­lige sprog
  • repræsen­ter­er Bydelsmø­drene 41 forskel­lige nation­aliteter
  • har en Bydelsmor i gen­nem­snit 3 sam­taler pr. måned
  • bruger Bydelsmø­drene 137.000 friv­il­lige timer